Jeg faciliterer og guider vejen mod en mere menneskelig organisation

Trine Werner Oue, facilitator og rådgiver

Jeg får ofte spørgsmålet:
“Hvad er det egentlig, du arbejder med - hvad er det, du laver?”

Det korte svar:
Jeg elsker at gå ind i et rum - og få det til at leve. Jeg faciliterer og skaber forandring med kommunikation - med fokus på energi, trivsel og samarbejde.

Jeg har arbejdet tæt på mennesker, teams og ledelser igennem min rolle som rådgiver, konsulent og sparringspartner i 18 år. Og jeg har set det samme mønster igen og igen. Dygtige mennesker. Gode intentioner. Store ambitioner.

Alligevel er der noget, der tærer på energien. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved det. Det er ikke fordi, at vi ikke vil eller er klar over det, men fordi vi aldrig har haft et sprog for det eller muligheden for at tale om og ændre på det, der faktisk foregår.

Det er det, jeg gør med kommunikation som værktøj - det er det, jeg kan hjælpe med.

Mit navn er Trine Werner Oue
- velkommen til The Human Power House ✦

Praksisnær facilitering og rådgivning

HVORDAN SER DET UD?

Vi taler sammen. I deler og fortæller.
Jeg stiller skarpt på situationen og udfordringen.

Hvor står I?
Hvad fungerer / fungerer ikke?

Kaffekop med teksten JA TAK på et bord med post-its

HVAD SKAL DER TIL?

Jeg afdækker behovet og kommer med mine anbefalinger, som ofte vil være et samskabende format som workshops eller længere forløb med implementering af forandringer.

Vi lægger en plan for, hvad der skal til.

Trine tegner en model på papir med post-its omkring

HVAD SÆTTER VI I GANG?

Vi gør det sammen - hele vejen.
Jeg forbereder forløbet, faciliterer, guider og holder jer i sporet, mens I viser viljen og lysten til forandring.

Sammen finder vi nye arbejdsformer og redskaber, der sikrer både trivsel og performance.

Hvem er jeg?

Mit navn er Trine Werner Oue.

I 18 år har jeg arbejdet med kommunikation, positionering, mennesker og organisationer – på kommunikationsbureauer i København og Aarhus, i LEGOs interne bureau, i et managementkonsulenthus og som selvstændig rådgiver.

Det, jeg tager med ind i rummet:

  • Kommunikation som superkraft – erfaring med at få budskaber, møder og forandringer til at lykkes

  • Energi og mental sundhed – med afsæt i menneskets superkræfter, og dét, der nærer os

  • Menneskelig ledelse og samarbejde – så teams trives og præsterer

Jeg er inspirator og facilitator. Jeg skaber rummet, giver jer redskaberne og holder jer i sporet.

Jeg har skabt The Human Power House for at hjælpe mennesker og organisationer med at genfinde værdien i vores menneskelige superkræfter – som fundament for trivsel og performance.

Portræt af Trine Werner Oue, stifter af The Human Power House